Atrieflimren og søvnapnø

Søvnapnø og atrieflimren

Obstruktiv søvnapnø er meget almindeligt hos personer med atrieflimren. Op imod halvdelen af alle med atrieflimren har også søvnapnø. Søvnapnø findes hyppigere hos patienter med atrieflimren end de sædvanlige risikofaktorer: forhøjet blodtryk, overvægt og sukkersyge. Tilbagefald af atrieflimren efter DC-konvertering (elektrisk stød på brystkassen for at stoppe atrieflimren) er mere almindeligt hos personer med søvnapnø end hos personer uden dette. Denne forskel forsvinder, hvis man behandler personer med søvnapnø med CPAP (se nedenfor). I en australsk undersøgelse har man set, at personer med søvnapnø kun har effekt af ablation, hvis man også behandler deres søvnapnø med CPAP. Til gengæld havde personer med søvnapnø lige så god effekt af ablation som personer uden søvnapnø, hvis de startede behandling med CPAP. Det er derfor vigtigt, at udspørge om symptomer på søvnapnø og undersøge for dette, hvis der er mistanke. Formodentlig vil det være gavnligt rutinemæssigt at undersøge for søvnapnø hos alle, der skal have foretaget ablation for atrieflimren – i hvert fald, hvis der er begrundet mistanke om dette.

Søvnapnø (obstruktiv søvnapnø)

Når man sover afslappes muskulaturen i kroppen – også muskulaturen i svælget. Tungen vil falde bagud, specielt når du ligger på ryggen, og der bliver mindre plads til luftpassagen. Drøblen og den bløde gane helt bagtil i munden kan give sig til at vibrere – du snorker.

Hvis der bliver så lidt plads i svælget, når du sover, at det helt lukker til, kan luften ikke passere ned i lungerne på dig. Da hjernen alligevel vil have, at du trækker vejret, vil din vejrtrækningsmuskulatur i brystkasse og mellemgulv alligevel forsøge at trække vejret ind. Resultatet bliver, at du holder pauser i vejrtrækningen – men, på grund af dine ubevidste forsøg på alligevel at trække vejret mod modstanden i svælget, øges trykket betydeligt inde i brystkassen på dig. Når du holder pause i vejrtrækningen, vil iltkoncentrationen i blodet falde. Når du efter en periode igen trækker vejret, bliver iltkoncentrationen igen normal. Pauserne i vejrtrækningen kan godt være ganske lange – specielt for den, der ligger ved siden af og følger med……..

Hvis man har søvnapnø, vil pauserne typisk gentage sig mange gange i løbet af natten. Det giver dårlig søvnkvalitet med meget lidt ”dyb søvn”. Derfor er personer med obstruktiv søvnapnø ofte meget trætte om dagen. Og kan have tendens til at falde i søvn, have koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær. Der findes forskellige slags udstyr, der kan anvendes til at undersøge, om du har søvnapnø. Hvis du (eller din ægtefælle) har mistanke om, at du har søvnapnø, vil det være en god idé at tale med din praktiserende læge. Du kan så få en henvisning til f.eks. en øre-næse-halslæge med interesse i søvnapnø. Behandling af søvnapnø går ud på at modvirke sammenklapning af svælget under vejrtrækning. Ofte vil vægttab hjælpe på problemet. Nogle har glæde af såkaldte snorkebøjler. En snorkebøjle tages i munden, når man skal sove. Den virker ved at trække underkæben længere frem, så pladsen bagtil i svælget øges. Mange vil have gavn af Continous Positive Airway Pressure – forkortes CPAP.

Det betyder, at man hele tiden trækker vejret imod et vist overtryk. Du skal anvende et udstyr, der består af en næsemaske, en luftslange og en luftkompressor. Via næsemasken blæses et lille overtryk ned i svælget. Dette hjælper med til at forhindre sammenklapningen af svælget og holder dermed luftvejene åbne. CPAP behandlingen er normalt meget effektiv, og de fleste vænner sig hurtigt til at anvende udstyret. Alene den forbedrede livskvalitet i vågen tilstand, som de fleste oplever i udtalt grad, er i høj grad motiverende for at anvende udstyret.

Om oss

Hjertesenter Mølholm er spesialister på undersøkelser og behandlinger av hjertesykdommer. De siste 10 årene har vi behandlet mer enn 2 000 norske pasienter for hjerterytmeforstyrrelser – de fleste for atrieflimmer. Les gjerne mer om oss her.

På Mølholm slipper du å stå månedsvis i kø, og du kan få dekket store deler av operasjonen gjennom HELFO.

Lurer du på noe? Kontakt oss her!

Det å ha flimmer kan være svært skremmende og noen ganger kan det være betryggende å snakke med en fagspesialist. Du kan derfor enkelt komme i kontakt med oss i lenken ovenfor eller via chatten på vår nettside, det er helt uforpliktende og gratis. Still oss gjerne spørsmål om fritt behandlingsvalg, behandling i danmark, hjerteflimmer eller hva som helst. Vi er her for å hjelpe.