Forskellige typer af atrieflimren

• Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for “paroxystisk atrieflimren”). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække sig op til nogle døgn. Anfaldsvis atrieflimren går oftest over “af sig selv” – uden at man behøver tage medicin for det eller have det behandlet på anden måde. Anfald starter hos mange om natten. Det er altså ikke typisk, at anfaldende udløses af, for eksempel, fysisk aktivitet.
• Konstant atrieflimren (det kaldes også for “persisterende atrieflimren”). Denne type atrieflimren holder ved og er konstant tilstede i mange dage – eller går slet ikke over af sig selv. Det kan ofte være nødvendigt at behandle med medicin, der kan stoppe flimmeren eller med et stød på brystkassen (“DC-konvertering).
• Kronisk atrieflimren (det kaldes også for “permanent atrieflimren”). Kronisk atrieflimren taler vi om, når vi har “opgivet” at få flimmeren væk og har accepteret, at flimmeren vil være konstant tilstede – resten af livet. Målet for behandling af denne type af atrieflimren er ikke længere at forsøge at få flimmeren væk, men at mindske symptomerne og generne ved atrieflimren – og reducere risiko for blodpropkomplikationer. Man kan godt nogle gange få “persisterende/konstant atrieflimren”, selv om man oftest har anfaldsvis flimren.

Ofte vil de første tilfælde af atrieflimren være anfaldsvise. Desværre vil mange opleve, at anfaldene over tid (det kan være over måneder eller over mange år) bliver hyppigere og bliver af længere varighed. Og at flere og flere anfald bliver “persisterende” – og således skal have hjælp for at gå over.

Symptomer

Mens der er atrieflimren, vil hjertets pumpefunktion fungere ueffektivt. Det vil sige, at der kommer mindre energi ud til kroppen, end normalt. Det vil du typisk mærke som en øget tendens til at blive forpustet. Og at du hurtigere bliver træt. Nogle mærker også den urolige hjerterytme. Der er ikke ualmindeligt, at man ofte skal af med vandet, mens atrieflimren står på. Nogle kan også føle en vis svimmelhed eller usikkerhed, mens de har atrieflimren. Mange oplever besvær med at koncentrere sig.

Du kan have flere eller færre af disse symptomer, mens din atrieflimren står på – og symptomerne kan være tilstede i større eller mindre grad, fra milde til svære symptomer.

Og endelig er der en del, der slet ikke mærker noget til at de har atrieflimren. Det kan derfor være en tilfældighed, at der konstateres atrieflimren. For eksempel i forbindelse med et rutinecheck hos lægen eller i forbindelse med undersøgelse eller behandling for noget helt andet.