Stress og atrieflimren

Ligesom med alkohol vil jeg dele indlægget op i 1) Stress som risikofaktor for at udvikle atrieflimren og 2) Stress som udløsende faktor, hvis man allerede har tendens til tilbagevendende atrieflimren.

Stress som risikofaktor for atrieflimren

To store befolkningsundersøgelser fra henholdsvis USA (”Framingham studierne” = systematiske undersøgelse af helbred, sundhed og sygdom hos almindelige amerikanere fra en by (Framingham), der ligger i nærheden af Boston i det nordøstlige USA) og Sverige (”Wolf-studiet”) viser, at langvarig udsættelse for stress (mere end 10 år) hænger sammen med større tendens til forekomst af atrieflimren. I en stor undersøgelse af kvinder (”Women’s Health Study”) kan man imidlertid ikke påvise en sådan sammenhæng blandt kvinder.

Samlet er der således holdepunkter for (i hvert fald blandt mænd) en vis sammenhæng mellem mangeårig oplevelse af stress og udvikling af atrieflimren.

Stress som udløsende faktor for atrieflimren

Hvis du i øvrigt har tendens til atrieflimren, kan stress så være en faktor, der udløser episoder med rytmeforstyrrelse?

I en nylig undersøgelse har man fremadrettet set på denne sammenhæng hos 95 personer med kendt anfaldsvis atrieflimren. Man foretog i undersøgelsen regelmæssig registrering af hjerterytmen og samtidig registrering af symptomer på stress (vrede, angst, nedtrykthed, ”stress”), men også glæde. Denne registrering blev dels foretaget tidsmæssigt relateret til optagelserne af hjerterytmen og dels ved slutningen af hver dag. På denne måde kunne man se, at en større del af forventet af episoder med atrieflimren var forbundet med registrering af ”stress-faktorer” 30 minutter før anfaldet startede. Endvidere, at der aftenen før episoder med atrieflimren var registreret flere ”stress-faktorer” end på aftener, der efterfulgtes af en dag uden atrieflimren. Negative følelser (nedtrykthed, angst, vrede og ”stress”) medførte 2-5 gange forøgelse af risiko for et tilfælde af atrieflimren. Omvendt var ”glæde” forbundet med en 85% reduktion i risiko for atrieflimren. Vrede eller ”stress” ved slutningen af dagen medførte en næsten fordobling af risiko for tilfælde af atrieflimren dagen efter.

Dette studie er mig bekendt det første, der har set systematisk på ”stress-faktorer” som udløsende for atrieflimren. Studiet er dog så beskedent i størrelse, at resultaterne ikke kan tages 100% som udtryk for en ”sand” sammenhæng mellem stress og atrieflimren. På den anden side tror jeg mange af jer kan nikke genkendende til observationerne. I hvert fald er det min egen erfaring fra min klinik, at man ofte forbinder ”dårlige” perioder hvor man oplever meget atrieflimren med samtidig stress – arbejdsrelateret eller andet. Men også, at ”gode” perioder med ingen eller kun beskeden atrieflimren er forbundet med ”overskudsperioder”.

Hvorfor er der en sammenhæng mellem stress og atrieflimren?

Noget endegyldigt svar kan man ikke give. Men forskellige observationer spiller formodentlig en rolle. Først og fremmest véd man, at negative følelser som vrede, sorg eller angst påvirker den del af nervesystemet, som vi normalt ikke selv har kontrol over, det autonome nervesystem. Enkelt beskrevet har det autonome nervesystem to komponenter: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Påvirkning af det autonome nervesystem kan medføre, at hjertemuskelcellerne i forkamrene bliver mere irritable og lettere både udløser og vedligeholder flimren. Samtidig påvirker negative følelser også udskillelse af forskellige hormoner i kroppen, blandt andet cortisol og adrenalin/noradrenalin fra binyrerne. Disse hormoner kan også være med til at gøre hjertemuskelcellerne mere tilbøjelige til at springe i flimren.

Kan denne viden bruges til at mindske forekomst af atrieflimren?

Både sammenhængen mellem negative følelser og øget forekomst af atrieflimren, men bestemt også sammenhængen mellem glæde/positive følelser og mindre forekomst af atrieflimren er – efter min mening – meget interessante observationer. Der er endnu ikke resultater fra større undersøgelser, hvor man systematisk har forsøgt at påvirke ”stress-byrde” med f.eks. yoga, meditation eller akupunktur, og effekt på atrieflimren. Det er dog et enormt interessant område, og jeg har læst et enkelte (ganske godt, men kun med 52 patienter) studier, der har påvist effekt af et 3-måneders (to gange om ugen) yoga program i form af mindre atrieflimren, øget livskvalitet og mindre niveauer af angst/depression sammenlignet med perioden før yogatræningen.

Om oss

Hjertesenter Mølholm er spesialister på undersøkelser og behandlinger av hjertesykdommer. De siste 10 årene har vi behandlet mer enn 2 000 norske pasienter for hjerterytmeforstyrrelser – de fleste for atrieflimmer. Les gjerne mer om oss her.

På Mølholm slipper du å stå månedsvis i kø, og du kan få dekket store deler av operasjonen gjennom HELFO.

Lurer du på noe? Kontakt oss her!

Det å ha flimmer kan være svært skremmende og noen ganger kan det være betryggende å snakke med en fagspesialist. Du kan derfor enkelt komme i kontakt med oss i lenken ovenfor eller via chatten på vår nettside, det er helt uforpliktende og gratis. Still oss gjerne spørsmål om fritt behandlingsvalg, behandling i danmark, hjerteflimmer eller hva som helst. Vi er her for å hjelpe.